Videnskabshistorisk Selskab


Indbydelse til foredrag ved:

Maiken Lykke Lolck,
Afdeling for Videnskabshistorie, Steno Instituttet, Aarhus Universitet:

Torsk og atommissiler: Iskerneforskningens oprindelse i Danmark og USA
 

Iskerneforskningen er i dag et af de mest betydningsfulde forskningsområder inden for moderne klimaforskning. Gennem studiet af kilometerlange iskerner udboret af den grønlandske eller antarktiske indlandsis er det muligt at studere bl.a. temperaturen, atmosfærens sammensætning, vindforhold og vulkansk aktivitet flere hundrede tusinde år tilbage i tiden.

Udboringen af iskerner er omkostningstunge og teknologisk komplicerede feltoperationer, så hvad var den oprindelige motivation for at udbore og studere iskerner? I foredraget vil jeg komme ind på, hvordan de amerikanske militære interesser i Grønland under den kolde krig skabte grundlaget for de første iskerneboringer i Grønland i 1960'erne, og hvordan danske økonomiske interesser i det grønlandske torskefiskeri var afgørende for støtten til et internationalt iskerneprojekt i 1970'erne, der revolutionerede vores forståelse af klimaet.

Tirsdag, den 8. maj 2007, kl. 19.45
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København

Startside
Info om selskabet
Vedtægter
Medlemskab
Bestyrelsen
Arrangementsliste
Historie
In English